Har du erfaring med udviklingen af komplicerede apps?

Er du klar til nye udfordringer indenfor .NET-området?

Så er du måske den næste kode-ninja vi skal have på holdet i Bluefragments.

Som udvikler vil du indgå i et tæt samarbejde med andre udviklere, projektledere og ikke mindst vores kunder. Vores design- og UX-specialister leverer i samarbejde med dig, en løsning som vores kunder oftest bruger verden over.

KVALIFIKATIONERNE

Vi forventer, at du:

  • Har arbejdet med .NET-platformen, C# og Xamarin til udvikling af enterprise apps.
  • Kender til en eller flere af følgende platforme: Android, IOS, Windows.
  • Har kendskab med estimering af opgaver og projekter
  • Har teoretisk eller praktisk erfaring med agil udvikling
  • Kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk – såvel mundtligt som skriftligt

Som person er du en selvstarter, passioneret og selvkørende. Du tager ansvar for dine arbejdsopgaver, forstår og kan lide, styrken ved at arbejde i teams. Du er pligtopfyldende og god til at strukturere din hverdag. Du har let til grin og motiveres af at arbejde på tværs af faggrupper. Desuden trives du i et team, hvor alle løfter i flok.

Vi tilbyder

  • Et fantastisk arbejdsmiljø med nogle af de største brands og sjoveste opgaver markedet kan tilbyde,
  • En god mulighed for at kombinere bordfoldbold, ambitioner og personlig udvikling.
  • Hos os vil du arbejde med nogle af de bedste kolleger i branchen.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Vi bor ved Københavns universitet og IT-universitetet. Masser af liv, masser af nye input – og lige ved siden af Metroen.

Vi har store forventninger, men også meget at tilbyde. 

Os

Bluefragments er et af Danmarks førende projekthuse som tager udgangspunkt i innovation gennem pragmatisk brug af teknologi. Vi arbejder med bots, machine learning og ikke mindst state-of-the-art cross-platform apps.

Vi arbejder med de største og mest dynamiske virksomheder i Danmark. Vi hjælper dem til stærkere kunderelationer, større lønsomhed og øget konkurrencedygtighed.

Vores tilgang er dialog om hvordan vi leverer forretningsværdi på den korte bane, mens vi holder fokus på det langsigtede mål. Derfor arbejder vi med Agile og sprints som passer til projektets behov.

Vores fundament er dyb teknisk kompetence og sult på at skabe det optimale for kunden. Vores fokus er at skabe målbare, langsigtede forretningsresultater.

Vi har en fri og uformel omgangsform – og vores medarbejdere har stor frihed under ansvar. Du kommer til at indgå i en organisation, hvor nøgleordene er kvalitet, samarbejde og hjælpsomhed – og hvor hverdagen er lige så sjov som den er krævende.

Bluefragments er Microsoft Guld Partner, har vundet flere priser og blev i 2016 Gazelle, nummer 6 i København.